Bhutan har afholdt valg


Lørdag d. 27. oktober 2018 afholdt venskabsforeningen et arrangement om det netop afholdte parlamentsvalg i Bhutan efterfulgt af visning af filmen ’Hema Hema’.


Formand Henrik A. Nielsen fortalte om valget og afstemningsresultatet (se Valget i Bhutan 18. oktober 2018). Derefter fortalte Bo Karlsen om DIPDs arbejde i Bhutan og hans indtryk af valgets afholdelse.


Endelig rundede Jan Mogensen af med en øjenvidneberetning fra et af Bhutans mindste valgdistrikter, Laya, hvor han den 15. september overværede afholdelsen af første valgrunde (se Parlamentsvalg i Bhutan 2018. Jan sætter ord på valgoplevelsen på hans hjemmeside: Fair valg i et ungt demokrati.


Henrik har skrevet to artikler til GlobalNyt om valget; den første efter første valgrunde: Doktor vil læge uligheden i Bhutan, og den anden da det endelige valgresultat blev offentliggjort: Doktorens parti vandt i Bhutan.